Emil fra Lønneberg
FOTO: Michael Slebsager som Emil fra Lønneberg ©Folketeatret

Astrid Lindgrens kendte historie om skarnsknægten Emil fra Lønneberg bliver lavet som teater af Folketeatret. Forestillingen rammer Musikteatret Holstebro januar 2019.

Emil er fuld af gode ideer, men det ender tit galt, og så må han en tur på værkstedet for at sidde og tænke lidt over sine gale streger, mens han snitter træmænd. Det bliver hurtigt til 100 træmænd, men på trods af diverse drengestrenge, er Emil en dreng med hjertet på rette sted.

I teaterversionen kan man blandt andet opleve de kendte scener, hvor Emils hoved sidder fast i suppeterrinen, lillesøsteren Ida blive hejst op i flagstangen og når Kommandusen falder i Emils ulvefælde. Vi møder også Tyttebær-Maja, Tumbe-Jokum og Bette-Rikke.

Georg Riedels musik fra filmene om Emil er lagt i hænderne på et hold instrumentspillende skuespillere. De er under ledelse af komponisten og musikeren Anders Ortman, der også har skabt musikken til Folketeatrets ‘Ronja Røverdatter’, ‘Mio, Min Mio’ og ‘Peter Pan’. Rollen som Emil bliver spillet af Michael Slebsager, som tidligere har kunne opleves i ‘teaterversionen af ’Peter Pan’. Du kan læse mere om Emil fra Lønneberg og finde billetter til forestillingen her.

Tidligere artikel‘Anna Paulines rejse’ er en personlig fortælling fra kolonitiden
Næste artikelStor musicalklassiker tilbage på Broadway