Den Oscarvindende instruktør Steven Spielberg har påtaget sig en stor opgave, når han fra sommeren 2019 begynder at instruere endnu en filmatisering af en af de mest klassiske musicals, West Side Story.
Filmen blev filmatiseret i 1961 af Robert Wise and Jerome Robbins efter musicalens Broadway-debut i 1957. West Side Story endte med at vinde ti Oscars inklusiv Bedste Film.
Det er den prisvindende dramatiker og manuskriptforfatter Josh Kushner, der har skrevet manuskriptet til filmen. Han har tidligere vundet flere Tonys og i 1993 modtog han en Pulitzer-pris for manuskriptet til Angels in America: Millennium Approaches.
Ung stjerne i hovedrollen
Ansel Elgort, som mange kender fra filmene En flænge i himlen og Baby Driver, skal spille hovedrollen som Tony i Spielbergs filmatisering. Det er endnu ukendt, hvem der skal spille Tonys store kærlighed Maria.
Har du lyst til at gense West Side Story som musical, så afholder Aalborg Teater ekstraforestillinger på deres opsætning af musical frem til d. 20. oktober 2018. Opsætningen er sat op i samarbejde med Aarhus Teater. Læs mere om stykket og køb billetter her.