Royal Albert Hall, Olivier Awards, 2018, teaterpris, nominerede, nomineringer, Hamilton, The Ferryman
FOTO: Royal Albert Hall ©Scanpix

I morgen, søndag, bliver Storbritanniens største teaterpris, Olivier Awards, uddelt på Royal Albert Hall i London med komikeren Catherine Tate som vært. Prisen er blevet uddelt siden 1976, og det er dermed 42. gang, at det storslået prisshow løber af stablen. Det skriver WhatsOnStage.

Blandt nomineringerne er den helt store vinder musicalen ‘Hamilton’ med hele 13 nomineringer heriblandt for ‘Best Actor in a Supporting Role in a Musical’, ‘Best New Musical’ og ‘Best Director in a Musical’. Dermed er musicalen den mest nominerede produktion i hele Olivier Awards’ historie. Også på Broadway er Hamilton en populær musical. I denne uge lå den nummer 2 over bedst sælgende forestillinger.

‘The Ferryman’ er dette års mest nominerede teaterstykke med otte nomineringer, og derudover er der også faldet en nominering af til Andrew Garfield. Garfield har hovedrollen i den Pulitzer-vindende forestilling ‘Angels in America’.

Olivier Awards præsenteres af Society of London og hylder professionelle teaterforestillinger i London. Vinderne bliver valgt af en jury bestående af professionelle fra industrien, personer med stor indflydelse i teaterbranchen, samt medlemmer af offentligheden særligt udvalgt på baggrund af deres passion for teater.

Showet starter kl. 18.00 lokal tid med rød løber fra kl. 16.00, og du kan see den fulde liste over nomineringerne her.