Lyset over Skagen, musical, nyopsætning, cast, 2007, Daniel Bohr, omas Ambt Kofod, Silke Biranell, Jesper Lundgaard, Nicoline Siff Møller
FOTO: Fra venstre Tomas Ambt Kofod, Silke Biranell, Jesper Lundgaard og Nicoline Siff Møller ©Jens Peter Engedal

Castet til nyopsætningen af musicalen Lyset over Skagen er netop blevet præsenteret. Forestillingen var en kæmpe succes tilbage i 2007, hvor over 60.000 mennesker oplevede musicalen. Nu 11 år senere bliver den sat op på ny med den flere gange hædrede instruktør Daniel Bohr i instruktørstolen.

I Lyset over Skagen befinder vi os i Skagen omkring det forrige århundredeskifte, hvor ægteparret Marie og P.S. Krøyer samt en række andre, markante malere spiller en central rolle i det skandinaviske kunstnerliv. Her er det skuespillerne Silke Biranell og Thomas Ambt Kofod, der skal genopføre den stormfulde kærlighedsfortælling om de to kunstnere.

På rollelisten kan man ydermere opleve Anders Teigen som Holger Drachmann, der også spillede med i musicalen i 2007, Nicoline Siff Møller og Jesper Lundgaard som henholdsvis Anna og Michael Ancher.

Lyset over Skagen har premiere den 1. august 2019 i Frederikshavn, hvorefter den bl.a. kommer til København, Næstved, Aarhus, Holstebro, Aalborg, Sønderborg Flensborg og Odense. Du kan læse mere om musicalen her.

Tidligere artikelFIK DU LÆST: Lønneberg, Holten og Bowie
Næste artikel‘The Phantom of the Opera’ vender tilbage på Det Ny Teater