MASS - bloom explorations, koreografisk installation, danseforestilling, performance, en danser, 7 dage, tusindvis af melorme
FOTO: Hilde I. Sandvold i 'MASS - bloom explorations' ©Ben Welland

MASS – bloom explorations er navnet på en koreografisk installation, der inviterer publikum helt tæt på den forgængelighed, formuldning og død, som alle levende væsner på jorden bliver en del af.

Her bebor en danser og tusindvis af melorme en gennemsigtig kuppel bygget udelukkende af flamingoplast. Et materiale, der har vist sig at være en tilfredsstillende næringskilde for de sultne melorme.

I en performance på 7 timer, der strækker sig over 7 dage, omsætter ormene værkets plastik til muld. Her er relationen mellem det, der forgår, og det, der bliver tilbage, centralt for værkets spekulationer over en fremtid med omfattende menneskeskabte miljøforandringer.

Lyden af orme, der fortærer plastik, udgør installationens lydside sammen med en tekst skrevet og indlæst af den kritikerroste forfatter Ida Marie Hede. Forestillingen er skabt af recoil performance group, der blev etableret i 2003 af Tina Tarpgaard. Det er også Tarpgaard, der står bag forestillingens koreografi, som fremføres af danseren Hilde I. Sandvold.

MASS – bloom explorations er anden del af ‘The Membrane Project’, der udfordrer vores forestilling om mennesket og det menneskelige. I denne del fortsætter recoil samarbejdet med den prisbelønnende bio-designer og –kunstner Pei-Ying Lin. Lin har designet kuplen, som er omdrejningspunktet for installationen.

Den koreografiske installationsforestilling kan opleves fra den 1.-6. maj på Galleri Overgaden i København. Der er gratis entré. Læs mere her.

Tidligere artikelStephen Kings thriller ‘Carrie’ opsættes som dansk musical
Næste artikelDitte Felding bliver ny leder på Teaterhuset Filuren