Danmark, mit fædreland
FOTO: Danmark, mit fædreland ©Per Morten Abrahamsen

Danmark, mit fædreland er et skævt, alternativt og levende danmarksportræt, som syv teatre landet over er gået sammen om at skabe. De syv teatre er Vendsyssel Teater, Limfjordsteatret, Baggårdsteatret, Teatergrad, Teater Masken, Holbæk Teater og Bornholms Teater. Det nye danmarksportræt viser det særegne, det man er stolt af på egnene, men også det man skammer sig over.

Debatten om, hvad der er særligt dansk har huseret i medierne, og retorikken mellem øst/vest og nord/syd er imidlertid så skarp, at det kan være svært at føle, at vi er en del af det samme land.

“Den bærende tanke er, at det vil være mere samlende for os, hvis vi går på opdagelse i mangfoldigheden i vores kultur frem for at ensrette den.” siger Josephine Nørring, der har samlet de syv scener og selv står på scenen i forestillingen.

Danmark, mit fædreland bliver spillet på syv scener i Danmark fra den 23. februar til 23. marts. Du kan købe billetter her.