En Skærsommernatsdrøm. Foto: Emilia Therese

Den 11. oktober har Betty Nansen Teatret i København premiere på Shakespeares komedie En Skærsommernatsdrøm.

I Elisa Kragerups version af En Skærsommernatsdrøm kan man opleve den velkendte fortælling på opdateret vis, når en flok unge mennesker forsvinder ind i en fortryllet skov. Her holdes flokken sammen af deres drifter og lader sig opsluge af naturen. Betty Nansen Teatret lægger op til en løssluppen sansefest, når teaterchef og instruktør Elisa Kragerup iscenesætter klassikeren. Hun opfordrer publikum til at give slip og forsvinde ind i vildskaben sammen med skuespillerne.

”For mig er det grundlæggende en fortælling om at give slip. At give slip på de forestillinger, vi som mennesker hele tiden bygger op om os selv og viser frem til omverdenen. Vi bruger så meget tid på at iscenesætte fortællingen om os selv i stedet for bare at være os,” siger Elisa Kragerup om Shakespeares En Skærsommernatsdrøm.

Opdateret version af Shakespeares velkendte klassiker

Holdet bag forestillingen har taget sig flere friheder i forhold til Shakespeares gamle klassiker for at gøre karaktererne til nogle, som vi i dag bedre kan forstå og spejle os i. De har bl.a. skabt et magisk parallelunivers ved at inddrage et skærmlag, som refererer til vores behov for digital selvdokumentation og kontrol. Elisa Kragerup mener, at vores verden kan karakteriseres som en affortryllet verden, fordi vi i dag har sværere ved at forsvinde og mærke vores indre natur.

”Som væsner er vi mennesker grundlæggende irrationelle. Vi har længsler, drifter og alt muligt, vi i virkeligheden ikke kan kontrollere. Og det støder rigtig meget sammen i vores tid med, at vi hele tiden har muligheden for at vise os selv på den måde, vi gerne vil ses. Men det er også ofte et meget usandt billede, vi viser,” siger Elisa Kragerup.

En Skærsommernatsdrøm frarøves menneskene og deres kroppe kontrollen samt al logik og fornuft. De bliver derved for en gangs skyld konfronteret med deres sande natur.

Betty Nansen Teatrets husdramatiker har omskrevet et par af forestillingens scener fra Shakespeares klassiske version. Disse scener forholder sig i vanlig absurd stil til identitetspolitiske spørgsmål om, hvad man må og ikke må sige på en teaterscene.

En Skærsommernatsdrøm. Foto: Søren Solkær.

Et lummert og drømmende ikke-sted

Scenografien skildrer heller ikke en skov, men kan i stedet beskrives som et lummert, drømmende ikke-sted. Steffen Aarfing har med inspiration fra David Lynch skabt denne scenografi som en hotellobbylignende mellemstation fanget mellem virkelighed og en surrealistisk drøm.

”Drømmene er på en måde et lag, vi har til fælles. Det er, som om vi forstår noget med nogle andre sanser end fornuften. Det har vi forsøgt at ramme i scenografien, der kan åbne for nogle andre verdener, ligesom drømme gør. Vi har haft en tanke om, at når man var i det her univers og lukkede øjnene, så blev det siddende på indersiden af øjenlågene,” siger Elisa Kragerup.

På scenen kan man opleve Maria Rossing, Peter Plaugborg. Niels Ellegaard, Simon Bennebjerg, Mikkel Arndt, Xenia Noetzelmann, Martine Emilie Barrett Levinsen, Emma Sehested Høeg og Magnus Christensen.

En Skærsommernatsdrøm spiller fra den 11. oktober og frem til den 9. november på Betty Nansen Teatret i København.

Læs mere om forestillingen og bestil billetter her.