JAN SONNERGAARD ER IKKE DØD på Edison. Foto/grafik: Jesper Gregers Larsen.

”Dette er en sand historie, som bygger på en lang række antagelser. Alle personerne er virkelige, med visse undtagelser, og hændelserne er næsten ikke fiktive” – sådan står der i titelbladet på manuskriptet til forestillingen JAN SONNERGAARD ER IKKE DØD.

Den 7. november er der urpremiere på Claus Flygares JAN SONNERGAARD ER DØDEdison. Forestillingen kan kort karakteriseres som et forsvindingsnummer om litteratur og hævn.

Om forestillingen

I JAN SONNERGAARD ER IKKE DØD vil publikum møde et mylder af mennesker, der på den ene eller anden måde, er berørt af Sonnergaard. De er berørt af tabet af ham, af hans forfatterskab eller af ham som menneske og person.

I forestillingen følger man en gruppe af skuespillere, som er igang med at opsætte Sonnergaards sidste og ufuldstændige skuespil NarkoMan, og sideløbende præsenteres man for politiarbejdet med opklaringen på de mord, den stærkt fiktive Erich Erichsen påstår at have begået på fire kulturpersonligheder, der har givet Sonnergaard dårlige anmeldelser. Drabene er Erichsens fødselsdagsgave til Jan.

Selve fejringen af Sonnergaards fødselsdag er også åbningen på stykket. Fødselsdagen afholdes på Floss Bar i det indre København. Floss var Sonnergaards yndlingssted.

JAN SONNERGAARD ER IKKE DØD er et requiem med et krimispor. Man præsenteres for en slags kaotisk sorgproces, der både er munter og tragisk, og samtidig er det en almen historie om at forlige sig med de tab, vi møder i livet.

Holdet bag forestillingens tekst og koncept

Dramatiker Claus Flygare har skrevet JAN SONNERGAARD ER IKKE DØD. Udover at være dramatiker var Flygare også ven af Jan Sonnergaard. Om Sonnergaard og stykket siger han:

”Da Jan døde, fik vi i Mammutteatret kort efter idéen til at lave et stykke om ham. Det var en intuitiv fornemmelse, noget der kan opstå, når nogen, der er tæt på én, pludselig forsvinder og man føler et vældigt tab. Men samtidig føler, at man kan bløde lidt op på smerten over tabet, hvis man skriver om det menneske.
Når jeg bliver spurgt om, hvorfor jeg kunne finde på at skrive et stykke om Jan, forklarer jeg, at det er fordi, jeg vil forlænge erindringen om Jan i folks bevidsthed – så vi ikke går og glemmer ham.
I stykket ophæver vi tid og sted, og virkelige og fiktive hændelser og personer blandes. Vi hvirvler op i støvet efter Jan, lader det flyve rundt i halvanden time for at lade det samle sig til nye former.”

Instruktør Nicolej Faber, som har stået for at udvikle forestillingens koncept, udtaler:

”Det er smukt og menneskeligt at insistere på, at nogen, der ikke længere er her, ikke er død. Jeg ser Claus Flygares arbejde med stykket som en digter, der prøver at vække en anden digter til live ved at gendigte hans digte. Teksten er en dissekering af et menneske og hans liv og værk. Et menneske, som har efterladt sig en rækkeaftryk, som vi går på opdagelse i…”

Holdet på og bag scenen

Holdet bag JAN SONNERGAARD ER IKKE DØD tæller udover Claus Flygare og Nicolai Faber, Sargun Oshana som har stået for instruktionen, mens Maja Ravn har skabt forestillingens scenografi. På scenen kan opleves Josephine Park, Laura Kvist Poulsen, Anne Vester Høyer, Mads Riisom, Claus Flygare, Morten Suurballe og Helle Dolleris. 

JAN SONNERGAARD ER IKKE DØD produceres i et samarbejde mellem Mammutteatret og Betty Nansen Teatret og spiller på Edisons lille scene ”Siloen” den 7. til den. 30.november 2019.

Læs mere om forestillingen og køb billet her.