Til Verdens Ende, Nørrebro Teater,
Foto: Til Verdens Ende ©Büro Jantzen

Til december er Nørrebro Teater aktuel med forestillingen Til Verdens Ende, en familieforestilling om at rejse ud og finde hjem igen.

Hvor langt er der egentlig til verdens ende? Forestillingen er en musikalsk rejse, hvor Mille Gori har bestemt sig for at få svar på nogle af de spørgsmål, som voksne tror, at børn er alt små til at forstå. Sammen med sine to venner, Youssef Wayne Hvidtfelt og DJ Turkman Souljah, pakker hun sine kufferter og rejser helt derud, hvor kragerne vender og tiden går baglæns.

Forestillingen bliver instrueret af Niels Erling, der er sceneinstruktør og kunstnerisk leder af radiodramakolleket AKT1. Gori, der er front i forestillingen, er mest kendt at medvirke i en række populære børneprogrammer på TV-kanalen Ramasjang.

Til Verdens Ende har premiere den 1. december, og den kan opleves fra 5-års alderen og opefter. Du kan læse mere om forestillingen og købe billetter her.

Tidligere artikelBellevue Teatret inviterer til halløj på badehotel
Næste artikelRussisk vinterkulde breder sig på Teater Kapellet