Tag på en rejse ind i Kirsten Walthers liv

Lystspil © Robin Skjoldborg

Teaterforeningen Sceneprojekt præsenterer forestillingen LYSTSPIL med de erfarne skuespillere Lotte Munk og Christian Damsgaard i hovedrollerne. Forestillingen spiller d. 20.-29. maj 2019 på Teatret ved Sorte Hest, og bliver et imaginært portræt af Kirsten Walther – hele Danmarks Yvonne.

Året er 1987. Kirsten Walther ankommer som så ofte før til prøvestart på en rolle, men hendes stjernestatus gør, at virkeligheden udenfor prøverummet presser sig på. For at få fred flygter Kirsten ind i rollen, som den prostituerede Julia. Arbejdet med Julias fiktive liv fremkalder et stigende ubehag og uro hos Kirsten, der bringer hende ud af balance. Kirsten får sværere og sværere ved at skelne mellem fiktion og virkelighed, og flugten bliver fatal.

LYSTSPIL instrueres af instruktør og scenograf Per Frohn, der står bag en lang række produktioner, heriblandt Becket på Gladsaxe Teater, American Psycho på Dr. Dantes Aveny og Mary Frankenstein på Odense Teater.

Forestillingen spiller på Teatret ved Sorte Hest fra 20.-29. maj 2019. Mere information, samt billetter findes her.

LYSTSPIL er en del af CPH Stage. Læs mere om festivalen her.

Previous articleGratis børneteaterfestival i Randers til juni
Next articleMødre vender tilbage til Folketeatret