BOHR akrobatisk teaterforestilling Teater Katapult GLiMT
FOTO: BOHR. © Teater Katapult

I år er det 100 år siden, at det danske fysikergeni Niels Bohr modtog sin nobelpris i fysik.
I anledning af jubilæet præsenterer teaterkompagniet GLiMT deres gæstespil på Teater Katapult, BOHR. Forestilling kan opleves den 17. marts og er et portræt og en hyldest af den ikoniske videnskabsmand.
I forestillingen udfordrer forskellige scenekunstneriske udtryk fysikkens love og belyser på bedste Bohrsk maner måden, vi ser verden på. BOHR henvender sig til publikum fra 13 år og op.

 

En fysisk oplevelse i fysikkens verden

På scenen dykker Teatret GLiMT ned i fysikkens verden. Det er en forestilling, der fortæller historien om Niels Bohr i et yderst scenisk sprog og arbejder med opfattelsen af fysik og dramaturgi. Hvordan illustrerer man Bohrs forskning i atomets hemmeligheder? Selvfølgelig med en akrobat i et cyr-wheel i høj fart.
Tid og rum forsøges forvrænget og tyngdekraften udfordres gennem kropslige udfoldelser og illusioner. Som publikum udfordres man til at prøve at forstå, at vores daglige opfattelse af verden gemmer på mange utrolige hemmeligheder. Hemmeligheder som Bohr brugte sit liv på at begrave sine tanker i.

Forestillingen kan opleves på Teater Katapult ved Godsbanen i Aarhus torsdag den 17. marts 2022 klokken 19.30.
Læs mere om forestilling og køb billet her.

 

Tidligere artikelKulturpulsen anbefaler aktuel scenekunst
Næste artikelArtbeat Prisen: Her er årets kulturkanoner