Foto: Camilla Winther

Den 5. marts 2022. har forestillingen DYNASTIET, i en co-produktion med Grummes Teater, urpremiere Teater Katapult i Aarhus.

DYNASTIET er en forestilling der sætter fokus på de mennesker i vores samfund, der har magt til at få indflydelse på politik, sociale strukturer og meget andet. Forestillingen er et ærligt, kærligt, men dog udfordrende kritisk øjebliksbillede af de mennesker, der befinder sig i Danmarks øverste samfundslag – den aktuelle magtelite.

Magtens øverste lag

Sonja Oppenhagen spiller hovedrollen som Elisabeth Scholl; den magtfulde topdirektør i et multinationalt selskab, der står over for et generationskifte eller måske nærmere et generationsopgør?

Foto: Camilla Winther

Sonja Oppenhagen tager publikum med på magtjagt med den elite, der selv kan bestemme over deres eget liv – og måske også over andres? Langt fra byens kontorlandskab og glasfacader afholdes der et jagtselskab, hvor det er muligt at diskutere samfundsproblematikker helt uden for citat. Et jagtselskab bestående af gæster, der har råd til jagtgårde, penthouselejligheder og Ferrari.

Der begynder at tegne sig et billede af, at lighed i Danmark måske ikke er så lige, som vi går rundt og tror. For de velstillede med indflydelse bliver ved med at være velstillede og have indflydelse. Og omvendt gælder det med de ikke-velstillede. Uligheden fastholdes og står i modsætning til vores tro på et ligheds-Danmark.

De øvrige medvirkende i forestillingen er Kim Veisgaard, Victor Marcussen, Kristian Grumme og Peter Høgsbro.

Unikt indblik i virkelighedens magtelite

Bag manuskriptet står den prisvindende dramatiker Thomas Markmann. Han har med udgangspunkt i bogen ‘Magteliten – hvordan 423 danskere styrer landet’ (Politikens Forlag, 2015) og sammen med skuespiller Kristian Grumme fremsat en række interviews med fremtrædende magtpersoner. Det er lykkedes dem at komme ind bag facaden hos nogle af de mest markante erhvervsfolk. Resultatet er et indblik i en verden, som ellers er lukket for de fleste danskere, men som dukker op til overfladen på scenen i DYNASTIET.

Forestillingen blevet videreudviklet med instruktør Anders Lundorph og Teater Katapults afdeling for dramatikudvikling, Katapult Akademiet, samt akademiets samarbejdspartner, Nordisk Teaterlaboratorium v. Odin Teatret.

 

DYNASTIET spiller på Teater Katapult fra 5 marts til 15 marts samt 21-26 marts, hverdage kl. 19:30 og lørdage kl. 16:30

Billetter købes her.

Tidligere artikelKongerne af dansegulvet mødes i hit-musical
Næste artikelHamletScenen præsenterer teaterkoncert baseret på Shakespeares sonetter