FOTO © Pressefoto fra Folketetret / Teater Svalegangen

Thomas Markmanns anmelderroste og rørende hverdagskomedie DRENGEN DER VILLE VÆRE VÆGTLØS vækker noget genkendeligt i alle os, der engang har ønsket at være noget andet. Stykket har repremiere d. 4. oktober på Nykøbing Falster, hvorefter den tager på turné i Danmark.

Stykket blev første gang produceret af Aalborg Teater i 2017, hvor Ena Spottag spillede rollen som den unge mand René. En præsentation der sikrede hende en Reumert-nominering. I Folketeatrets nyeste produktion bliver René spillet af Nicolai Jørgensen, der debuterede fra Den Danske Scenekunstskole i år.

I rollen som Renés mor ses Mette Horn, der bl.a. er kendt fra ‘Max pinlig’-filmene.

Kan man drømme om at blive astronaut i provinsen?

Den 19-årige René ved alt om galakserne og lysets hastighed, og om menneskekroppens overlevelsesevne et sted mellem her og Mars. René drømmer om at blive astronaut, men han har svært ved at få lov til at se så langt mod stjernerne, når horisonten for ens nærmeste er dagens varme ret fra Grillen.

Han ønsker sig væk fra det klaustrofobiske provinshul – så meget at hans store krop tilsyneladende kan lette alene på viljen og drømmen om at flyve.

DRENGEN DER VILLE VÆRE VÆGTLØS er en sjælden mønsterbryderhistorie og rå komedie og samtidig en kommentar til den omdiskuterede fremdriftsreform, der har sat ungdomsuddannelse i et så heftigt system. Så heftigt at man måske glemmer, hvor store kræfter det kræver at gå imod det, som ens omverden forventer.

Du kan læse mere om forestillingen og dets turnéplan her.

 

Tidligere artikelEMIL FRA LØNNEBERG kommer til Folketeatret
Næste artikelTeater Katapult får besøg af sokkerne fra Skotland