John Mogensen, Rasmus Bjerg, Teaterkoncert, Danmarksturné
FOTO: Rasmus Bjerg spiller John Mogensen ©Scanpix

Efter premieren i marts har filmen ‘Så længe jeg lever’ solgt over 400.000 biografbilletter. I filmen medvirker skuespiller Rasmus Bjerg som den folkekære musiker John Mogensen. Til næste år vender Rasmus Bjerg tilbage som John Mogensen på de danske teaterscener, når teaterkoncerten JOHN tager på danmarksturné.

Bjerg fortsætter med at synge Mogensens sange, som ’Der er noget galt i Danmark’ og ’Fut i fejemøget’ – nu i selskab med filmkomponist og kapelmester Jeppe Kaas og hans 8-mands orkester. Forestillingen kombinerer koncert, teater og visuelt show for at holde en folkefest på tværs af landet.

JOHN har premiere den 22. marts 2019 på Musikteatret i Holstebro og spiller desuden i Aalborg, København, Nykøbing Falster og Odense.

Læs mere om forestillingen her og find billetter her.