Lift You Up - Just Like Patrick Swayze © Teater Momentum

Lift You Up (Just Like Patrick Swayze)

Teaterserien Lift You Up (Just Like Patrick Swayze) følger en gruppe internet-celebrities, der forsøger at opnå en mainstream stjernestatus med meget lidt berømmelse i bagagen. Men da de bliver hjemsøgt af et genfærdet Patrick Swayze, bliver de i tvivl om deres egen eksistens. Forestillingen er bl.a. en kombination af reality shows, fashion shows, spøgelser, lip sync, psykedeliske stoffer og spirituelle YouTube-kanaler – at kan ske! Den canadiske dramatiker David Bernstein har skrevet serien til Teater Momentums ensemble, og hvert afsnit iscenesættes på ultrakort tid, og spilles kun en enkelt aften. Lift You Up (Just like Patrick Swayze) er på syv afsnit, og kan ses uafhængigt af hinanden, og hvert afsnit indledes med et resumé af det foregående. Læs mere om forestillingen og spilletider her.

A Space In The Dark

Black Box Dance Company præsenterer forestillingen A Space In The Dark, hvor vi befinder os til en efterfest. Syv, unge dansere mødes til gravøl, som ender i en poetisk rejse af fuldkommenhed og en symbiose af musik og dans. Skønheden og absurditeten vil opstå ud af velkendte følelser som melankoli, sorg, glæde og humor. Forestillingen omhandler det at leve livet fuldt ud, og om at se realiteterne i øjnene – og på mange måder også (u)dødeligheden. Den internationale, anerkendte koreograf Ben Wright vil tage publikum med på en rejse med A Space In The Dark, som udfolder sig i et danseunivers med musik af David Bowie – fremført af Henrik Munch. Læs mere om forestillingen, samt billetkøb her.

Slut Starut

I forestillingen Slut Starut møder man den unge Starut, som bor i et topteknologisk ”smarthome”, hvor der ikke er plads til meget andet end hende. Staruts forældre arbejder i ”skyen”, og hendes hverdag går med digital hjemmeundervisning. Her opdager hun at der er en verden udenfor, hvor intet er givet på forhånd – og hvor der er plads til farverig vildskab. Med digitale dukker og foranderlig scenografi forvandler Teater Anemonen teaterscenen til et barns oprør mod at skulle passe ind i en voksenverden, hvor ingen har tid eller ro. Slut Starut spiller fra februar 2020. Læs mere her.