TOMRUM © Bo Amstrup

Fra d. 22. juni til 1. juni 2019 løber scenekunstfestivalen CPH STAGE af stablen på københavnske venues med over 100 forestillinger på programmet. I år sætter festivalen ekstra fokus på publikumsinteraktion i scenekunsten og på teatret; som et fællesskabsrum. Festivalen afsluttes med Årets Reumert d. 2. juni på Nørrebro Teater.

Mangfoldighed og menneskets tilstedeværelse er ligeledes også tydelige temaer i dette års CPH STAGE program, og derfor gives hermed tre bud på forskellige forestillinger, som omhandler menneskets eksistens:

50 GRADES OF SHAME

Årets åbningsforestilling bliver 50 GRADES OF SHAME af den tyske performancegruppe She She Pop. Forestillingen mixer Wedekins klassiske teatertekst Vårdbrud med E.L. James’ erotiske bestseller Fifty Shades of Grey.

Forestillingen omhandler hvordan menneskets krop bliver fremstillet i kunsten, litteraturen og medierne, og hvordan det præger både den kollektive og individuelle lyst. Derfor genfortolkes kropsidealerne, og giver mulighed for at genskabe den seksuelle identitet, således der på den måde kan dannes nye indre og ydre billeder af kroppen.

50 GRADES OF SHAME kan opleves onsdag d. 22. maj kl. 20.30 på Nørrebro Teater. Læs mere her.

TOMRUM

Et af de interaktive tiltag på dette års CPH STAGE er wunderkammeret og den poetiske performance-installation TOMRUM. Her vil lys, mørke, dufte og lyde sætte gang i alle sanser og pirre nysgerrigheden. Forestillingen stiller store spørgsmål om verden, og omdrejningspunktet vil være små glimt af universet og mennesket i det – fra det største til det allermindste. TOMRUM går i dybden med det, der startede før begyndelsen, og giver et afbræk fra hverdagen, idet sko og mobiltelefoner skal efterlades udenfor.

TOMRUM har åbent fire timer pr. dag, og alt foregår på engelsk. Læs mere om spilleperioden her.

SOM BRØDRE

Teaterforestillingen SOM BRØDRE byder på to brødres kamp om at holde sammen til det sidste.  Forestillingen omhandler en familie på fire, som lige er flyttet til forstaden og lever et lykkeligt liv. Men på den anden side af de nedrullede persienner eksisterer en anden verden, hvor to brødre oplever et liv med en far, der er en ubehagelig kontrolfreak og konstant minder dem om, at de aldrig skulle have været født. I stedet for at holde sammen, drives de langsomt fra hinanden – og fra det fællesskab som gav dem kærlighed og anerkendelse.

SOM BRØDRE spiller fra tirsdag d. 28. maj – torsdag d. 30. maj i Skuespilhuset, Det Kgl. Teater. Læs mere om forestillingen her.

CPH STAGE indeholder også mange andre forestillinger, som Teaternyheder tidligere har omtalt:

DARK NOON
MØDRE
ROCKY!
FIND VAHID
16:29
LYSTSPIL
CORYDONG
EFTER TIDEN
HVIS DETTE ER ET MENNESKE

Find hele CPH STAGE programmet her.