FOTO: Teaterprojekt @pressebillede

En professionel teatergruppe skal i samarbejde med Det fælles Landdistriktsråd og Fritidsudvalget undersøge livet som frivillig i Hedensted Kommune. Det hele koges sammen til en forestilling, der skal opføres rundt omkring i kommunen i efteråret.

Med det nye teaterprojekt ønsker kommunen at skabe debat om den fremtidige kulturstrategi, men også at undersøge interessen blandt borgerne for etablering af et egnsteater.

Kulturlivet i Hedensted Kommune er i høj grad kendetegnet ved at være båret af frivillige ildsjæle og aktiviteterne, der udspiller sig i lokale foreninger. Lige netop dette kendetegn skal i løbet af 2019 være omdrejningspunktet for et nyt teaterprojekt. Forestillingen vil tage afsæt

i de mange lokale foreningers generalforsamlinger med fokus på frivilligheden.