Tiden mellem barndom og voksenliv fortælles gennem personlige monologer i Reumertvindende forestilling

Foto: Martin Høyer

På scenen står de to, så fem, så kun én. Bag den store betonmur står de fire andre skuespillere, mens Malaika Berenth Mosendane står alene på scenen og beretter om kroppen og dennes betydning for de unge.

Forestillingen TIL UNGDOMMEN vandt i 2022 en Reumert for Årets bedste børne og unge forestillingen, og dét med god grund. For den handler ikke blot om unge, den spilles også af dem, der engang var unge, forvirrede og hvis kroppe, var under forandring.

En forestilling om alt og intet

Hvor længe er man barn, og hvordan bliver man egentlig voksen? TIL UNGDOMMEN er skabt ud fra biografiske historier fra teenageres egne liv og er baseret på Linn Skøbers bestseller af samme navn. Tiden mellem barndom og voksenliv fortælles via monologer, som er fulde af humor og ikke mindst eftertænksomhed.

Monologerne handler om alt og intet i en sær, sjov, sårbar og vigtig tid. Om kærester, forældre, venner, kroppens forandring, sygdom, søskende, seksualitet og meget mere. Om at ville slippe alt, forsvinde fra det hele og længes efter noget, der ikke kan forklares. Om at være bedøvende ligeglad med og samtidig bekymre sig om alt. Om at føle sig lille i en stor verden og om det modsatte. Kort sagt; en forestilling om at høre til – også̊ dér, hvor du ikke føler, at du hører hjemme.

Det symbolske ved at stå alene

Jeg taler med Malaika Berenth Mosendane en fredag formiddag nogle timer inden, hun skal til prøve på forestillingen og hurtigt falder snakken på dét med, at være alene på en scene:

– Vi står primært helt alene på scenen, hvor de andre spillere står bag en betonvæg, der projekterer billeder. Vi skiftes til at komme frem, og står derfor næsten aldrig på scenen flere ad gangen, forklarer Malaika og fortsætter efter en kort tænkepause:

– Det er jo egentligt ret symbolsk, at vi står alene på scenen, fordi det er sådan det føltes at være teenager; før havde jeg mine forældre og venner, og nu oplever jeg alle de her ting i min krop og de her ting omkring mig. Det føles som om, jeg er meget alene. Det er jo dét, det betyder at blive voksen; at man pludselig har ansvar for sig selv og sit eget liv.

Blå bog: Malaika Berenth Mosendane er 22 år gammel og har medvirket i diverse teateropsætninger. Hun fik sit gennembrud i Netflix-serien ”Chosen” og kan i februar opleves i Hella Joofs filmatisering af Meter I Sekundet. Foto: Martin Høyer

At være eller ikke at være et talerør

Teksterne i forestillingen handler primært om dét at gå fra at være barn til at blive voksen – og alt hvad det betyder og indebærer. Forestillingen favner bredt, men kan samtidig være en smule grænseoverskridende, da den både henvender sig til et publikum, der er lige før teenagealderen, til dem der befinder sig midt i teenage-eraen og ikke mindst dem, der allerede har været igennem den.

Publikum vil derfor på den ene eller anden måde kunne relatere til dét teksterne handler om; alt fra skilsmisse til at være forelsket i en af samme køn eller have problemer med sin krop. Jeg spørger derfor Malaika, hvordan det har været at arbejde med disse (for nogen) grænseoverskridende temaer:

Mine tekster er ret politiske på alle mulige måder. Jeg har fx en tekst, der handler om at være forelsket i en af samme køn, jeg har en om kropsissues, så har jeg en om racisme og så har jeg en om feminisme. Jeg er meget taknemlig over at være den, der får lov til at formidle dem. Særligt mit forhold til min krop er noget, som jeg arbejder meget på at forbedre, og racisme er jo noget, som stort set alle minoriteter har oplevet på den ene eller den anden måde, derfor synes jeg, det er vigtigt, at vi bliver ved med at forsøge, at fortælle de vigtige historier og lytte til dem, der ikke tidligere er blevet lyttet nok til, fortæller en berørt Malaika.

Pelle Koppel, der har instrueret forestillingen har oversat den norske udgave af bogen til dansk, hvorfor alle teksterne i forestillingen er taget direkte fra bogen, dog med små ændringer, så de passer bedre til skuespillernes identitet:

– For mit vedkommende og i arbejdet med teksten om racisme – som er rettet primært mod somaliere – har jeg lavet den om, så det er afrikanere i stedet. Og så bliver den også mere omfavnende for alle, der måske kan genkende nogle af de ting, jeg siger. Så på den måde er der enkelte ord eller sætninger, vi har omformuleret, så det passer bedst muligt til os, påpeger Malaika.

Foto: Martin Høyer

En skræmmende nøjagtig fortælling om teenage-årerne

Bogen ”Til Ungdommen” er skrevet af den Norske forfatter Linn Skåber og har for mange givet et særligt indblik i teenagelivets forunderlige og foranderlige verden. Ikke mindst dem, der engang sad på deres teenageværelse og følte, at ingen forstod dem. Netop sådan havde Malaika Berenth Mosendane det også, hvorfor hun fortæller mig, at bogen blæste hende fuldstændig omkuld:

– Da jeg læste bogen første gang, blev jeg blæst fuldstændig bagover, fordi den er så accurate. Og det er også derfor, at jeg er ret overbevist om, at dem, der gerne vil opretteholde en vis status overfor de andre i klassen og derfor virker mere “ligeglade” med, hvad vi står og siger, alligevel lader til at få noget ud af oplevelsen, fortæller hun entusiastisk.

Forestillingen TIL UNGDOMMEN tager dette halvår på turné i hele landet, hvor flere af forestillingerne foregår for et skolepublikum. Malaika påpeger hertil, at det nogle gange godt kan være en svær situation at stå i, når man som voksne skuespillere fortæller det unge publikum, hvordan de har det:

– Der er nogle gange, hvor det er nogle ret hårde forestillinger, fordi man kan mærke, at vi spiller for nogen, der er virker “ligeglade” med, hvad vi siger. Og dét har vi faktisk snakket med Pelle om, hvor han sagde, at vi simpelthen bare er nødt til at holde fast, fordi det vi siger er vigtigt. Det kan godt være at skoleeleverne lader som om de er ligeglade, men der er noget af det, som nok skal komme ind til dem, påpeger Malaika og fortsætter:

– Jeg forstår virkelig godt, at det kan være provokerende, at der står nogle voksne mennesker og fortæller en, at det er sådan de har det. Men jeg husker det meget selv, som at det var sådan det føltes, og at alting fylder meget. Det synes jeg teksterne i forestillingen viser ret fint; Noget af det er fx beskrevet på en meget smuk måde – hvor det i virkeligheden nødvendigvis ikke er det.

En Reumert nominering og en statuette

Jeg afrunder vores samtale ved at spørge ind til den Reumert, som forestillingen vandt i 2022 for Årets Børne-/Ungdomsforestilling. Og begejstringen er tydelig i Malaikas stemme:

Bare det at blive nomineret var sådan ”wow”. Jeg synes virkelig det var sejt, fordi det var det første meget professionelle, jeg lavede efter skolen. At sidde til prisuddelingen og høre dem sige ”TIL UNGDOMMEN” var ret syret. Det er sjovt sådan med uddelinger af priser, fordi der også er noget lidt tomt i det. Det er megafedt at vinde, men det er også sådan ”nå jamen så har vi den – det er sgu da fedt nok”. Det betyder jo bare, at der er nogen, der har set forestillingen, og synes den var god – så bliver man bekræftet i det og det er dejligt, afslutter en tilfreds Malaika.

Foto: Martin Høyer

Du kan opleve Malaika Berenth Mosendane i TIL UNGDOMMEN fra den 11. januar frem til 25. marts.

Læs mere forestillingen om køb billetter her

Previous articleEt tilbageblik på året der gik