Dansk Teater, TIO, DTF
FOTO: Kasper Wilton og Dorthe Skøtt Bébe ©Caroline Kirkegaard

Teatrenes Interesseorganisation (TIO) og Danske Teatres Fællesorganisation (DTF) blev under en ekstraordinær generalsamling, den 22. marts, enige om at fusionere under navnet Dansk Teater.

Teaterbranchen får fremover en fælles stemme i debatten, når de to scenekunst-foreninger samles. Den ny organisation, Dansk Teater, vil i alt tælle 83 medlemsteatre, og medlemsskaren vil spænde over alt fra enmandsteatre til kollektivt drevne projektteatre og store teatre.

Formålet med fusionen er at løfte scenekunstens potentialer og samtidig sørge for, at scenekunsten kommer mere frem på den politiske og mediemæssige dagsorden. Formand for DTF Kasper Wilton udtaler:

”Hver for sig er organisationerne for små til at kæmpe for det, alle burde slås for. Vi håber med stiftelsen af Dansk Teater at kunne bidrage til oplysning og udvikling internt i branchen og over for beslutningstagere på alle niveauer.”

Dansk Teater vil blive stiftet på en generalforsamling den 13. juni, og inden da vil et fusionsudvalg, bestående af medlemmer fra de to eksisterende organisationers bestyrelser, forberede tilblivelsen.

Tidligere artikelBalletfestival giver København nyt gadenavn
Næste artikelSimon & Garfunkel hyldes i autentisk teaterkoncert