Toves Værelse © Gudmund Thai

D. 6. april 2019 får forestillingen Toves værelse repremiere på Folketeatret. Omkring 22.000 publikummer kunne i 2016 opleve den grænsesøgende og kærlige fortælling om forfatter Tove Ditlevsens sidste tid, og nu er forestillinge tilbage på Folketeatret igen.

Toves værelse anno 2019 er, ligesom sidst, et psykologisk drama, baseret på dramatiker Jakob Weis’ manuskript, og hovedrollerne bliver igen indtaget af de velkendte skuespillere Paprika Steen (Som Tove Ditlevsen) og Lars Brygmann (Som Victor Andreasen). 2019 versionen instrueres af teatrets egen direktør Kasper Wilton. Kasper Leisner og Bente Eskesen er også nye på rollelisten som henholdsvis Klaus Rifbjerg og husholderske/sygeplejerske.

Om Toves værelse
Forestillingen kommer helt tæt på Tove Ditlevsen og det liv hun lever: Hun klæder sig selv og sine nærmeste af i hensynsløst ærlige portrætter af et kvinde– og forfatterliv, der til forveksling ligner hendes eget. Da vi møder hende i dette drama af Jakob Weis, er hun gift med sin fjerde mand, Ekstrabladets chefredaktør Victor Andreasen. Tove har netop udgivet novellesamlingen Den onde lykke, og hendes ægteskab bevæger sig i det opslidende felt mellem sammenbrud og lykke.

Tove og Victor føler sig bundet til hinanden via skæbnen, og deres forhold er en konstant spændetrøje af gensidigt begær og nedslidende afhængighed. Hun søger lindring i en kemisk rus. Han søger lindring hos sine unge elskerinder. Deres omgangskreds påtvinges rollen som vidner og medspillere i Toves selviscenesatte liv.

Se spilletider og læse mere om Toves værelse www.folketeatret.dk

Billetter kan købes her.