Foto: Et dukkehjem © Svenn Hjartarson

For første gang nogensinde iscenesætter Kaspar Rostrup Henrik Ibsens klassiker; Et dukkehjem.

De elsker hinanden. Ægteskabet har det godt. Børnene trives. Huset er blevet flot, og karrieren er på plads. Men kender de egentlig hinanden? Det spørgsmål besvarer en af Danmarks mest anerkendte instruktører, Kaspar Rostrup, når han iscenesætter Ibsens klassiker fra 1879 i en tidsløs opsætning på Vendsyssel Teater. En opsætning, der stiller skarpt på forholdet mellem mennesker – og ikke mindst det enkelte menneskes forhold til sig selv.

Et dukkehjem af Henrik Ibsen kom i 1879 til at revolutionere teaterkunsten i hele den vestlige verden. Den ’naturalistiske’ forestilling lod for første gang teatertilskuere blive vidner til en realistisk diskussion mellem to mennesker, der elsker hinanden – eller tror, at de elsker hinanden.

Forestillingen har premiere den 20. februar 2019 kl.19.30 på Vendsyssel Teater. Læs mere og køb billetter her.