Lars Norén, Episod
FOTO: Lars Norén ©Michiel Hendryckx

Malmö Stadsteater præsenterer den 14. april verdenspremieren på Episod, baseret på Lars Noréns værk, der handler om vores stræben efter at nå hinanden. Et hus er kernen i dette eksistentielle drama, hvor vi møder seks mennesker i forskellige stadier i livet.

Episod er Jupither Josephsson Theatre Companys tredje produktion, som er lavet i samarbejde med Malmö Stadsteater, Kulturhuset Stadsteatern, Uppsala Stadsteater, Riksteatern og Svenska Teatern. I forbindelse med arbejdet med skuespillerne udtaler instruktør Sofia Jupither følgende:

”Det er sjovt at arbejde med et spændende ensemble fra forskellige hold. Der er mange stærke personligheder og dygtige skuespillere, som har mødtes for første gang i arbejdet med en meget underholdende tekst om, hvordan det er at være menneske.”

På rollelisten ses erfarne skuespillere som Åsa Persson, der har tyve års erfaring inden for film og scenekunst, Jonas Sjöqvist, som har medvirket i flere Norén-opsætninger og Jörgen Thorsson, der blandt har medvirket i den dansk/svenske ’Broen’. Du kan læse mere om Episod og finde billetter til forestillingen her.

Også i Danmark kan du opleve et af Noréns værker, nemlig den moderne klassiker ‘Dæmoner’, der kan opleves på Mungo Park Kolding frem til 17. april.

Tidligere artikelUgens salgstal fra Broadway
Næste artikelOrlando Bloom vender tilbage til West End efter 11 år