Virginia Woolf-klassiker åbner næste sæson på Betty Nansen Teatret

Orlando, Betty Nansen Teatret, Maria Rossing, teater, Virginia Woolf
FOTO: Maria Rossing ©Catrine Zorn

Betty Nansen Teatret åbner næste sæson med Virginia Woolfs klassiker Orlando fra 1928. Det er teatrets nye kunstneriske chef Elisa Kragerup, der iscenesætter forestillingen. To gange har Kragerup modtaget en Reumert for ’Årets instruktør’, og i 2015 modtog hun Kronprinseparrets kulturpris.

I England under Elizabeth den 1. kommer hovedpersonen Orlando til verden. I fortællingen møder publikum ham som en sekstenårig dreng. Men også som en fascinerende trediveårig kvinde, en mand i Konstantinopel under en isvinter og som kvinde i det victorianske London. Fortællingen kredser om livets eksistentielle grundspørgsmål: hvem er vi, hvorfor er vi det, og hvordan holder vi op med at være, hvem vi er.

I fortællingen er tid, liv, køn og død opløst. Den Reumert-vindende skuespiller, Maria Rossing, spiller hovedrollen som den unge Orlando, og hun kommer igennem fire århundredes kunsthistorie med skiftende køn. Udover Rossing på scenen medvirker Mikkel Arndt, Peter Plaugborg, Tina Gylling Mortensen og Xenia Noetzelmann.

Orlando får premiere den 14. september og spiller frem til den 6. oktober. Læs mere om forestillingen og køb billetter her.

Previous articleEugene O’Neills klassiske drama iscenesættes på Aalborg Teater
Next articleOscarbelønnet kærlighedsfilm bliver opført som teater