Wilhelm Hansen Fonden uddeler 4 millioner kroner til dans, musik og teater

Glad Teater Festival 2019 - FOTO: Søren Meisne
Glad Teater Festival 2019 - FOTO: Søren Meisne

Efter hårde år med Corona og nedlukning forsøger kunstlivet at finde sig selv igen. Det kan Wilhelm Hansen Fonden måske hjælpe med, når de i dette efterår uddele fire millioner kroner til dans, musik og teater. Særlige hæders- og genåbningslegater à 100.000 kr. går til en række fremragende musikere og scenekunstnere, der nu skal møde publikum igen. Fire helt nyuddannede scenografer og instruktører, som gik ud fra Den danske scenekunstskole til en nedlukket teaterverden, opmuntres til at træde op på scenerne. Og Glad Teater hædres for sit arbejde med menneskers mangfoldighed.

”Uden levende kunst bliver vi meget fattige”, udtaler formand Bjørn Bredal, ”- det viste corona-nedlukningerne skræmmende tydeligt”.

Priserne uddeles ved en festlig begivenhed på Københavns Gamle Børs mandag den 25. oktober kl. 17.

Her er prismodtagerne af hæderslegaterne á 100.000 kr.

Anastasia Holst Nørlund, sceneinstruktør

Emil Aleksander Rostrup, sceneinstruktør

Mikkel Sebastian Rostrup, scenograf og arkitekt

Ditte Marie Walter Tygesen, scenograf og kostumedesigner

Nedlukningen havde mange omkostninger for kulturlivet. Nogle af dem, der især kom til at mærke det, er den årgang af instruktører og scenografer fra Den Danske Scenekunstskole, der tog afgang sommeren 2020: instruktørerne Anastasia Nørlund Holst og Emil Rostrup, scenograferne Ditte Tygesen og Mikkel Rostrup. Det er en nedslående debut at komme ud til et lukket teaterliv. WH-Fonden tildeler dem derfor en pris som markør af, at de med forventning ser frem til deres kommende bidrag til dansk scenekunst.


Glad Teater, ensembleteater hvor alle skuespillere har en funktionsvariation

En særlig pris går til Glad Teater, som arbejder med skuespillere og scenekunstnere, hvis psykiske og fysiske verden er anderledes end flertallets. Glad Teater beriger scenekunsten og gør samfundet mere mangfoldigt.

Ingeborg Fangel Mo, FOTO: Frida Gregersen
Ingeborg Fangel Mo, FOTO: Frida Gregersen
Ingeborg Fangel Mo, mezzosopran

Sangerinde som anerkendes særligt for sit roste arbejde som leder af musikteatret Saum og hendes modige evne til at skabe unikt musik-dramatik ofte om mørke og dystre emner for børn.

Christina Bjørkøe, pianist

En ganske særlig og personlig pianist der i snart 35 år har beriget det danske klaverlandskab og musikerliv med sit lyriske spil og sit kæmpe repertoire, som hun utrætteligt udvider både som solist og kammermusiker

Nicholas Algot Swensen, bratschist

En helt særlig musikalsk intelligens – med et modent overblik og en begavelse som han ikke blot beriger os med på sim bratsch men også videreudvikler i sine dirigentstudier 

Jacob Artved Quartet - FOTO: Fl. Grøn
Jacob Artved Quartet – FOTO: Fl. Grøn
Jacob Artved, jazz guitarist

En jazzens vidunderbarn. Med en poetisk og lyrisk musikalitet i sit solospil. Sin unge alder til trods allerede en erfaren musiker i samarbejde med de største.

Noora Hannula, danser og koreograf

Noora presser dansegenren til sit yderste. Med sine street-baserede værker, har hun lagt arm med SoMe-generationens angstfyldte narcisisme, og forsøgt at nedkæmpe sin AR avatar i et virtuelt univers, i et vildt forsvar for virkeligheden. Noora har medvirket i musikdramatiske produktioner, senest i operaen Nordkraft. Noora driver sit eget dansekompagni “The Nordic Beasts”.

Antoinette Helbing, danser og koreograf

Den herboende tyske koreograf Antoinette Helbing er brændt igennem i det danske dansemiljø, især med sin smittende “Laughing game” og “How to be/loved” som er et nyt take på danseteaterbegrebet. Antoinette er stærkt bevidst om det performative og relationen til sit publikum, der aldrig lades i stikken, men omfavnes af hendes fortællinger.

 

Antoinette Helbing - FOTO: Jan Vesala
Antoinette Helbing – FOTO: Jan Vesala

 

Previous articleRanders Teater inviterer indenfor til en international uge
Next articleAnerkendt dansk kompagni rykker ind hos DYNAMO og skaber en helt ny forestilling