Wilhelm Hansen Fondens Hæderslegater uddeles til 20 kunstnere. Fotocollage: Wilhelm Hansen Fonden.

I en svær tid for kulturlivet har Wilhelm Hansen Fonden besluttet at uddele hæderslegater á 75.000 kroner til tyve danske kunstnere, der er forbilleder for alle i kulturlivet.

”Danmark dør uden et rigt og professionelt kulturliv”, siger WH-fondens formand Bjørn Bredal: – ”vi vil gerne pege på nogle af de mange, som er til inspiration og opmuntring både for andre kunstnere og for publikum.”

Prismodtagere:

  • Jens Albinus, skuespiller og teaterchef
  • Anna Balslev, sceneinstruktør
  • Gutav Piekut, pianist
  • Edhem Jesenkovic, koreograf
  • Signe Lykke, komponist
  • Anna Bro, dramatiker
  • Nina S. Clausen, koloratursopran
  • Rikke Hedeager, dramaturg og kurator
  • Josefine Opsahl, cellist
  • Bodil Alling, skuespiller og teaterchef
  • Minna Johannesson, instruktør
  • Kitt Johnson, danser og koreograf
  • Christian Kluxen, dirigent
  • Sargun Oshana, skuespiller
  • Andrea Pellegrini, mezzosopran
  • Mette Ingvartsen, danser og koreograf
  • Christian Lollike, instruktør og teaterchef
  • Jacob Moth-Poulsen, skuespiller og instruktør
  • Jonathan Swensen, cellist
  • Trine Holm Thomsen, teaterchef

Priserne uddeles ved en festlig begivenhed på Københavns Gamle Børs torsdag den 29. oktober.

Om Wilhelm Hansen Fonden

Siden WH-fondens stiftelse i 1995 er mere end 100 millioner kroner uddelt til dans, musik, teater og møbelkunst. Hanne Wilhelm Hansen, fondens stifter, havde primært tjent sine penge ved forlagsvirksomhed inden for musik, teater og dans, og hun betragtede disse kunstarter som aktive dele af dansk erhvervsliv. Hun så ikke fondens virksomhed som mæcenat, men som at ”pengene skal tilbage til dem, der har tjent dem”.

Fondens bestyrelse består af pianisten Katrine Gislinge, dramaturg Karen-Maria Bille, scenograf Steffen Aarfing, advokat Bente Lund Poulsen og højskoleforstander Bjørn Bredal (formand).